Live fra myreslugerhulen

Hvis du ønsker at se direkte via Windows Media Player klik her.

Hvis du ikke er heldig at få øje på ungen, kan du se et videoklip, hvor ungen rækker tunge ad dig her

Kameraopstillingen ved myreslugeren er venligst sponseret af Aalborg Kommune Renovationsvæsenet.

Myreslugerunge3_web

En sensation i Aalborg Zoos historie

Søndag morgen d. 9. august kunne en meget henrykt dyrepasser konstatere, at der var sket en sensation i zoos sydamerikanske afdeling. Den første myreslugerunge i Aalborg Zoos historie var kommet til verden.

Da dyrepasseren gik sin morgenrunde før fodringen, bemærkede hun straks, at der var noget forkert hos den seksårige myreslugerhun, Karina. Myreslugere er aktive om natten, og derfor møder dyrepasserne normalt altid op til en sammenrullet og sovende myresluger med halen svinget over sig som dyne.

Men ikke denne morgen. Karina lå ved døråbningen ud til Pampassen på siden med halen halvt over sig og kiggede frem med hovedet strakt ud fra kroppen. Dyrepasseren gik ind til Karina og ville løfte halen for at se, om der var sket hende noget. Myreslugere er meget farlige og dyrepasserne går kun ind til dem, når de ligger ned. Da brummede Karina truende og rejste sig. Dyrepasseren skyndte sig ud og så nu meget overrasket det første glimt af den ca. 1600 gram store myreslugerunge.

En unge var ikke ventet – tvært imod. I godt fire år har myreslugerparret gået sammen, uden at det har givet anledning til yngel.

D. 20. marts i år blev zoos myreslugerhan, Günter aflivet. I en alder af 23 år fik han pludselig en meget slingrende gang og dyrelægen kunne bekræfte, at han led af sammenvoksede ryghvirvler (spondylose) og hofteledsdysplasi. Günter fik øjeblikkeligt smertestillende medicin og startede umiddelbart efter på en gigtkur. Da det var tydeligt at smerterne tog til, blev det hurtigt besluttet, at han skulle aflives.

Myreslugerunge1_web

Günter fik alligevel markeret sig inden sin død. En mygerslugerhun går drægtig i 6-7 måneder, så parringen må være foregået 1-2 måneder, før han blev aflivet. Det er ikke uvæsentligt, at netop Günter er far til den nye myreslugerunge. Han er indfanget fra naturen og leverer derfor meget vigtige gener til avlsprogrammet for myreslugere.

Det kan være svært at se myreslugerungen, når moderen sover. Her ligger ungen tæt ind til moderen godt gemt under den buskede hale og drikker mælk fra dievorterne, som er mellem forbenene. Når moderen bevæger sig, kravler ungen op på hendes ryg og bliver båret rundt. Ungen er rigtig godt kamufleret på ryggen, da dens aftegninger og farver går i ét med moderens pels. En Myreslugerunge er fuldvoksen og selvstændig efter 1-2 år.

Aalborg Zoo ser frem til at observere og følge opvæksten af den nye myreslugerunge.

 
 
 

Læs om surikaterne