Isbjørneanlægget
Isbjørneanlægget fra 1999 er
stadig blandt verdens bedste anlæg til isbjørne. Det er primært
designet med udgangspunkt i dyrenes adfærd, og sekundært er
det tilpasset, så det også imødekommer publikums ønsker om at
opleve dyrene på en spændende måde. Anlægget har otte indkig for
publikum, hvor man kan opleve isbjørnene både på land og i og under
vand. Ved indkiggene er der glasruder, således at publikum kan
komme meget tæt på dyrene. Selve vanddelen fylder meget i anlægget
og giver mulighed for at fodre med bl.a. levende ørreder. Dette er
en rigtig god aktivering af dyrene og samtidig en god oplevelse for
publikum. Dyrepasserne skjuler ofte kød og fedt rundt i
anlægget for at stimulere og aktivere dyrene, og 
landdelen består
af småsten, der giver bjørnene rig mulighed for at grave. Der
er to anlæg adskilt af en grav, så man dels kan adskille hannen fra
en hun med unge samt ved rengøring. Staldene er skjult for
publikum, men livet bag kulisserne kan følges via overvågnings-TV
ved anlægget. I tilknytning til anlægget er der også en
fangsthytte, der ser ud som hytterne på nordøst Grønland. På denne
måde forstærkes fornemmelsen af at opleve dyrene så autentisk som
muligt.
I anlægget bor tre voksne isbjørne og en unge. De voksne isbjørne
er:
MALIK som er født i Aalborg Zoo den 19. december
2000. Far, Nanok, og mor, Nuka, er begge døde.
VICTORIA som er født i Rostock Zoo den 12.
december 1996. Hun kom til Aalborg Zoo den 22. juli 1998.
FELIX som er født i Wien Zoo den 24. november
2001. Han kom til Aalborg Zoo via Karlsruhe og Tierpark Nürnberg
den 1. april 2008. Felix er far til den berømte Flocke, der er født
i Nürnberg Zoo 11. december 2007.
Det er længe siden, der har været unger i isbjørneanlægget, da
Zoo i flere år har ventet på at modtage en isbjørnehan, men i 2008
kom Felix til, og han blev heldigvis godt modtaget af Victoria og
Malik.
I mange uger bestilte den
virile Felix ikke ret meget andet end at opvarte og parre sig med
de to hunner, men i løbet af sommeren blev Victoria og Malik trætte
af Felix, hvilket tydede på, at de var drægtige. Den 7. december
fødte Victoria to unger, den første unge blev født i
udeanlægget og blev båret ind i den netop færdiggjorte fødehule.
Her blev unge nummer to født. Desværre døde den ene af ungerne, men
den overlevende unge er meget livskraftig. Det kan man forvisse sig
om ved fra sin egen pc at følge med i livet i isbjørneanlægget
via web-kamera. (Følg med
i udeanlæg her) Det er første gang, at det har været
muligt over nettet at vise live-billeder fra en isbjørns fødehule,
og det har været en stor succes – i den første måned har omkring
80.000 mennesker fordelt på omkring 75 lande været inde og se den
nye isbjørneunge.
Malik har ikke født, og da isbjørnefødsler normalt finder sted i
december eller evt. i starten af januar, så har hun enten ikke
været drægtig, eller hun har aborteret, uden at dyrepasserne har
opdaget det.
Isbjørneungen, som i
skrivende stund er fem uger gammel, trives i bedste velgående og
vejer nu ca. tre kg og har altså seks-doblet sin vægt siden
fødslen. Ungen er begyndt at blive mere aktiv og har taget sine
første skridt rundt i hulen. Der er derfor nu en unik mulighed for
at se ungen i fuld vigør. På trods af at det er Victorias første
unge, passer hun den, som om hun aldrig havde gjort andet, så alt
tyder på, at ungen kan opleves i udeanlægget i løbet af marts
måned. Ved fødslen vejede ungen kun ca. 600 gram, men når den
forlader hulen efter ca. 3 måneder, vil den veje omkring 10-15
kg. I naturen følges mor og unge ad i 24-28 måneder, indtil
hunnen kommer i brunst det tredje forår efter fødslen. Undertiden
vænnes ungen fra allerede i det andet forår eller går sammen med
moderen helt frem til det fjerde forår. I en zoologisk have kan
ungen dog følges med moderen og også die i endnu længere tid.
Isbjørne kræver megen aktivering for ikke
at udvikle stereotyp adfærd, og dyrepasserne har travlt med at
finde på nye spændende måder at beskæftige dyrene på. Der graves
eksempelvis mad ned, smøres fedt eller honning på klipperne, eller
der fodres med levende fisk. Desuden aktiveres bjørnene med bildæk,
bolde eller andet legetøj – isbjørne er meget nysgerrige og
legesyge! For at holde dyrene på mærkerne må der hele tiden
fornyelse til, og rutiner må undgås.
I naturen æder isbjørne primært sæler, men de er som alle bjørne
altædende, og i Zoo står menuen derfor også på frugt og
grønt, så synet af en isbjørn, der gnasker på æbler eller
gulerødder er ikke usædvanligt! Primært fodres isbjørnene dog med
hestekød og fedt. (læs mere i dyreleksikonet)