Dyrepasserelev
Hvordan bliver man dyrepasserelev
Dyrepassernes uddannelse er på 3 år
og 8 måneder. Den starter på Teknisk Skole, fx. i Aalborg
[www.aats.dk
], på grunduddannelsen i jordbrug.
Under den første periode [i grundforløbets første år) er der
mulighed for, i samarbejde med Aalborg Zoo, at komme i praktik, men
det sker i hvert enkelt tilfælde efter en nøje vurdering af
interesse for dyrebestanden i Aalborg Zoo.
Herefter kan man søge elevplads når de opslås ledige pladser,
hvilket typisk vil ske på Aalborg Tekniske Skole . De næste tre år
vil derefter - hvis man udvælges - ske i Aalborg Zoo.
Under elevtiden vil man skulle på Teknisk Skole i Kolding,
[
www.ceukolding.dk
], hvor den egentlige skolemæssige uddannelse af
dyrepassere sker. Det drejer sig om i alt 4 perioder på hver 12
uger og i hele den periode bor man i Kolding på skolen. I denne
periode lærer man specielt om dyr, der holdes i zoologiske haver. I
Kolding arbejdes med de dyr, der er i den mini-zoologiske have (der
er lukket for offentligheden).
Hver periode afsluttes med en større skriftlig opgave. På
skolen
uddannes der i såvel fodring som pasning af dyr, opmærksomhed
omkring mulige sygdomme hos dyr og andre relevante ting.
Aalborg Zoo vil, i lighed med øvrige medlemmer af [DAZA] alene ansætte elever der agter at gennemgå hele den fulde uddannelse som dyrepasser, dvs. ikke dyrepasserassistent uddannelsen (den korte uddannelse).
- Der er ikke mulighed for at blive skrevet op eller lignende. Der laves ikke forhåndsaftaler, og de første fire grundmoduler skal være gennemført inden man søger til Aalborg Zoo i praktik. Ansøgerne skal være fyldt 18 på ansættelsestidspunktet.
Hvis du efter læsning af dette stadig har behov for information, så kan du kontakte zoolog Jens Sigsgaard på e-mail: mailto:jsi@aalborgzoo.dk eller på tlf. 96 31 29 50.