EAZA's Madagaskar-kampagne 2006/2007

Fra Påsken 2007 og til og med december 2007 har Aalborg Zoo indsamlet

som via EAZA er sendt til naturbevarelsesprojekter på Madagaskar. Pengene er indsamlet via vores indsamlingsstandere rundt om i Zoo og ved vores særarrangementer for Madagaskar-kampagnen i skolernes sommerferie. I Fossahuset kan man stadig se vores særudstilling om Madagaskar.

Hvorfor fokusere på Madagaskar?
Madagaskar, som er 14 gange større end Danmark, er et ”hotspot” for et enestående dyre- og planteliv. 80-90 % af Madagaskars plante- og dyrearter er endemiske, dvs. lever kun på Madagaskar som det eneste sted i verden. Madagaskar er særlig kendt for øens endemiske lemur-aber.

Hvorfor er der så en helt unik natur på Madagaskar?
Den primære grund er Madagaskars udviklingshistorie. Madagaskar løsrev sig fra Afrika for ca. 165 mio. år siden.. Indien skilte sig fra Madagaskar for ca. 70 mio. år siden og drev mod nord. Man formoder derfor, at de første større pattedyr må være sejlet over ”Mozambique kanalen” til Madagaskar formodentlig på flåder af vegetation, som via floderne er ført ud på havet og drevet dertil. Udviklingshistorien for de dyr, der kom til Madagaskar, og de dyr der forblev på fastlandet har således været vidt forskellige. F.eks. har lemurernes forfædre ikke haft konkurrence fra de avancerede aber, og samtidig har der været begrænset naturlige fjender. Lemurernes forfædre, som blev på fastlandet udviklede sig derimod til spøgelsesaber for at undgå fjender og konkurrencen fra de større aber.

Desuden skaber Madagaskars geografiske placering udfor Afrikas sydøstlige spids skilt fra fastlandet af Mozambique kanalen og det Indiske Ocean på den anden side, et meget varieret klima. Øen er karakteristisk med en tropiske og subtropiske østkyst, de kølige tempererede bjergegne centralt på øen og den varme savanne mod vest samt ørkenen i syd. Et varieret klima giver igen ophav til mange naturtyper og dermed et spændene og afvekslende dyre- og planteliv.

Hvilke problemer står Madagaskar overfor?
Mennesket ankom til Madagaskar for 2000 år siden. Den lokale befolkning har gennem tiderne brugt øens naturlige ressourcer for at overleve. Da de første mennesker kom til øen, kunne de opleve lemurer på størrelse med gorillaer, store landskildpadder, fossa på størrelse med en lille tiger, og ikke mindst den enorme elefantfugl på 3 m’s højde. Denne megafauna blev dog hurtigt udryddet, da de kunne brødføde mange munde uden den store jagtindsats.

 

Desuden er størstedelen af øens skove blevet fældet, hvor tømmeret bl.a. er brugt til huse, både og trækul til at lave mad over. I dag er der kun 10 % af den oprindelige skov tilbage på Madagaskar. Samtidig er skovene blevet ryddet og nedbrændt for at opdyrke jorden. Dyrkning af afgrøderne ris, kaffe, vanilje og krydderier er i dag den primære levevej for 70 % af befolkningen på Madagaskar.

Mange af øens krybdyr, som f.eks. kamæleoner, gekkoer, slanger og skildpadder bliver indfanget og solgt som kæledyr. Og trods lemurernes fredning i 1964 jages de stadig for kødets skyld og sælges til kæledyrsforhandlere. Overfiskeri af hajer, hummer og søargurker er ligeledes et stort problem.

Madagaskar er et af de mest fattige steder i verden, og derfor er befolkningen afhængige af øens naturlige ressourcer. Måden, som de udnytter ressourcerne på, er dog ikke bæredygtig. Uden en aktiv indsats for naturbevarelse vil levestederne for mange af Madagaskars dyr og planter forsvinde og Madagaskars mangfoldige natur vil være gået tabt.

Hvordan kan problemerne løses?
At oprette naturparker og reservater på Madagaskar vil nødvendigvis ikke tilfredsstille den lokale befolkning. Det dækker hverken deres behov for materiale til bebyggelse og udstyr eller deres behov for at få mad på bordet. Som udgangspunkt skal den lokale befolkning have interesse i og drage fordel af at bevare naturen. Det vigtigste er at involvere de lokale, således at de skaber sig en indkomst på anden vis, så det kan betale sig at lade skovene stå!

Madagaskars største håb for at bevare naturen, er økoturisme, dvs. turisme, hvor målet i sig selv er iagttagelse og værdsættelse af naturen og de traditionelle kulturer i naturområderne. Økoturisme vil skabe alternativ beskæftigelse og indkomstmuligheder i det lokale samfund og giver økonomisk gevinst. I 2004 besøgte 230.000 turister Madagaskar, og man forventer at tallet i 2010 vil være over en halv million. Ved en stigende turisme øges bevidstheden hos både den lokale befolkning og turisterne om, at en øget bestræbelse på at beskytte naturressourcerne er nødvendig for at bevare det enestående plante- og dyreliv på Madagaskar.



Uddannelse er en fundamental nødvendighed for, at den lokale befolkning kan få en større indsigt i og interesse for at bevare de omgivelser, som de lever i. Uddannelse f.eks. i engelsk vil øge mulighederne i fremtiden for de unge mennesker både i turistbranchen, men også inden for forskning. I dag fungerer flere lokale som naturguider, portnere, opsynsmænd i forbindelse med naturparker. Samtidig skaber turismen også et stort behov for hotelpersonale, restauranter, produktion af lokalt håndværk m.m.



Hvad går Madagaskar Kampagnens indsamlede penge til?
EAZA har udvalgt 21 projekter, som de indsamlede penge i 2006/2007 skal gå til. Målet for kampagnen har været at indsamle 3.75 mio. kr. (500.000 Euro) via de ca. 305 Zoos og Akvarier, som er medlem af EAZA. Aalborg Zoo har valgt at donere de 11.250 kr. til to af de 21 projekter.

 

”Anja” er område på 100 ha (ca.15 gange større end Aalborg Zoo), som er kendt for de klippeklatrende katta lemurer. Skoven er tør højlandsskov, som er beskyttet af store klippeformationer og danner næsten en ”zoo” uden hegn. Udover lemurerne kan man bl.a. møde kamæleoner, firben, gekkoer, frøer, slanger tenrek, fugle og sommerfugle samt orkideer og sukkulente planter. Mange besøger netop dette sted, da man er sikker på at spotte dyrelivet. Projekt ”Anja” startede allerede i 1999, som et lokalt landsbyprojekt med 50 medlemmer. I dag er får 120 lokale indkomst via projektet. Projektet mangler penge til informationsmaterialer i forbindelse med turister og til uddannelse. Bl.a. ønsker man at fremstille en folder om området til de besøgende, samt at udgive en bog og en DVD til videresalg. Projekt ”Anja” har søgt om 135.000 kr.(18.000 Euro).

 

Manombo er en lavlandsregnskov, som breder sig ud over et område på hele 15.730 ha (knap 2000 gange større end Aalborg Zoo) og ligger på den sydøstlige del af Madagaskar. Området er levested for 8 forskellige lemurarter her iblandt lemur vari, hividkravet brun lemur, grå halvmaki, aya aya, sportive lemur, uld lemur, musemakien og Milius dværgmaki. Desuden er der en høj diversitet af snegle inklusiv verdens største landsnegl. Manombo regnskoven har ligeledes enestående flora, hvor 90 % af plantelivet er endemisk.

Området har været truet af naturkatestrofer (cykloner) og menneskelig aktivitet. Alle lemuerne er truet pga. jagt til konsum, og desuden fjerner skovfældning deres naturlige levesteder. Manombo beskyttes og administreres af ANGAP den National Park Autoritetet samt Vand og Skov Autoriteten, der begge kæmper med små midler og for lidt personale.

Den videnskabelige koordinator for Madagaskar-projektet, Jonah Ratsimbazafy fra Durrel Conservation Trust, har sat undersøgelser i gang og ikke mindst et samarbejde med de lokale samfund. Han har vundet deres tillid og støtter nu miljø-festivals og undervisning i de lokale skoler. EAZA’s bidrag til projekt ”Manombo” vil gå til aktiviteter, der støtter samarbejdet mellem lokale samfund, myndighederne og forskning. Projekter har søgt om 150.000 kr.(19.944 Euro).