BOS Danmark

Orangutangen er den mest trælevende af alle menneskeaberne og pga. deres snævre udbredelsesområde og en stadig øget fældning af regnskoven – abernes naturlige levested – er de blevet stærkt udryddelsestruede. Derfor er det vigtigt at kæmpe orangutangernes sag, inden det er for sent!

Organisationen BOS Danmark (Borneo Orangutan Survival) kæmper netop for orangutangernes overlevelse, idet de står bag danske Lone D. Nielsens orangutang rehabiliteringscenter på Borneo. Samtidig beskytter og genplanter BOS DK regnskov på Borneo. Gennem organisationen kan man bidrage til beskyttelse af orangutangerne ved enten at adoptere en orangutang, købe et stykke regnskov eller give et støttebidrag. Se mere på www.orangutang.dk.

 

Fra februar 2006 til medio november 2009 har Aalborg Zoos gæster bidraget med

160.762 kr.

 

Læs mere om Lone D. Nielsen, orangutangerne og Aalborg Zoo her.

Køb bogen "Fra skovbørnehave til frihed" af Pia Lykke Bertelsen om Lone D. Nielsens projekt i webshoppen

 

Køb Lone D. Nielsens bog

 

Aalborg Zoos orangutanger

I Aalborg Zoo kan man, som i den eneste zoologiske have i Danmark, opleve orangutanger. På nuværende tidspunkt har parken fire voksne orangutanger, to hanner Benjamin og Djiamat samt to hunner Mona og Anna. Desuden har Mona for nylig fået ungen Anton. Der findes to underarter af orangutang, den ene findes på Borneo og den anden på Sumatra. Aalborg Zoos orangutanger er alle fire Borneo orangutanger.

 

til BOS-siden

 

Aalborg Zoo har en gribende udstilling i orangutanghuset, som fortæller om den skæbne forskellige orangutangunger har været udsat for. Der står også en indsamlingsstander i orangutanghuset, hvor vores gæster kan komme et støttebidrag i. De indsamlede penge sendes via Aalborg Zoo til BOS Danmark, der så fordeler pengene ud på de forskellige naturbevarelsesprojekter på Borneo.
 

Aalborg Zoo har igennem BOS adopteret to orangutanger. På den måde er vi med til at støtte Lone D. Nielsens rehabiliteringscenter for orangutanger i Nyaru Menteng på Borneo. Vi følger således med i to orangutangers skæbne i centeret, indtil de kan klare sig selv og bliver sat fri. Pengene går til både mad, pleje og evt. medicin, hvis orangutangerne bliver syge.

 

Adopteret orangutangunge hos BOSI december 2006 adopterede Zoo orangutangen ”Tara”
Tara kom til kom til centeret, da hun var 6 måneder gammel. Hun var afkræftet, syg og vejede ikke mere end en nyfødt orangutangunge. I dag er hun ca. 5 år gammel og trods megen sygdom i perioder, er hun godt på vej til at blive en sund og selvsikker orangutang.

 

I september 2007 adopterede Zoo orangutangen ”Madsen”  
Orangutangunge adopteret ved BOSMadsen skulle være solgt som kæledyrsabe. Heldigvis lykkedes det Lone Nielsen at redde ham i tide i en alder af 6 måneder. Madsen havde brækket sin skulder og  havde nogle dårligt helede knogler i venstre hånd, da han kom til centeret. Han har sikkert oplevet en uhyggelig skæbne, som mange andre orangutangunger, desværre. Hans mor er blevet jagtet og skudt ned fra de høje trækroner. Moderen dør ved  nedfaldet, og ungen brækker skulderen og beskadiger en hånd. Orangutangungen er nu pludselig helt alene i verden!